Elmehusene 4A, 2600 Glostrup

Nyhedsbrev 3 - juli 2025

 

Parkering

Som de fleste har lagt mærke til, er der kommet p-kontrol på den røde side af Elmehusene.

Bestyrelsen prøver en dialog med kommunen, for i bedste fald at få omgjort kommunalbestyrelsen beslutning om p-kontrol.

 

Skulle vi være heldige, må ingen tro at det er let eller noget der ændres på den korte bane – og mest sandsynligt ændres det nok slet ikke.

 

Husk på at de p-pladser der er omfattet af p-kontrollen ejes af de røde Elmehuse – og det derfor er dem der bestemmer hvad der sker på området (indenfor lokalplanens rammer).

 

Hvorvidt ændringerne skal medføre ændringer på vores område; det være sig faste p-pladser, inddragelse af grønne arealer, p-kontrol eller noget helt fjerde har vi ikke drøftet endnu.

 

Vi vil afvente og se hvor store parkeringsproblemer vi rent faktisk ender ud i.

 

Arbejdsdag 30. august

Sæt et STORT kryds i din kalender lørdag d. 30. august kl. 10-13. Vi holder arbejdsdag igen. Nå ja, arbejdsdag er så meget. I virkeligheden er det blot nogle timer.

 

Arbejdsopgaverne kan f.eks. være maling af containerplads, rengøring af affalds molokker, affaldsindsamling og mindre reparationer. Du vælger selv hvilke opgaver du tager på dagen.

 

Det vigtigste er du kommer og vi har det hyggeligt.

 

Vi slutter med spisning og noget koldt til ganen.

 

El-ladestandere

På generalforsamlingen blev det besluttet at lave ladestandere i bunden af 2. stikvej. En forudsætning herfor, er at der gøres plads hvor trailerne er i dag.

 

Dispensation for lokalplan herfor ligger p.t. til behandling hos kommunen.

 

Husk din hæk

Hækkeklipningssæsonen er over os. Du bestemmer selv, hvornår du klipper hæk. Men når du gør, så husk også ydersiden.

 

Det er især vigtigt, hvis du har hæk ud til fortove eller stier.

 

 

Fortsat god sommer

Bestyrelsen